
Sådan arbejder vi — trin for trin
Som uafhængige forsikringsmæglere arbejder vi ud fra en struktureret og veldokumenteret proces. Det sikrer at du som kunde får en gennemtænkt løsning der matcher netop din virksomheds behov.
Vi gør det enkelt
Samme rådgiver gennem hele forløbet. Ingen telefonsluser. Direkte adgang — også når virkeligheden ændrer sig.
- 01
Indledende dialog og forventningsafstemning
Samarbejdet starter med en grundig dialog, hvor vi får indsigt i din virksomhed, dine aktiver, jeres branche og eventuelle eksisterende udfordringer. Vi spørger ind til både drift, strategi og ansvar — og forventningsafstemmer, hvad du ønsker at opnå gennem vores samarbejde.
- 02
Dataindsamling & analyse
Vi indhenter og analyserer jeres nuværende forsikringsprogram med henblik på at skabe overblik over dækninger, vilkår og eventuelle specielle klausuler vi skal være opmærksomme på. På den måde er vi sikre på at få behovsafdækket jeres risiko, så vi kan udforme udbudsmaterialet nøjagtigt til selskaberne når de skal byde ind.
- 03
Udbudsanalyse
På baggrund af analysen sammensætter vi et professionelt udbudsmateriale og definerer en målrettet strategi for dialogen med forsikringsmarkedet. Vi vælger nøje, hvilke selskaber der skal inviteres til at byde — baseret på dækningsevne, erfaring med lignende virksomheder og evne til at levere stabilitet og service.
- 04
Markedsdialog & forhandling
Vi sender udbudsmaterialet ud til de respektive forsikringsselskaber og indhenter tilbud. Herefter går vi i forhandling med selskaberne hvis ikke de opfylder vores krav i udbudsmaterialet.
- 05
Tilbudssammenligning & anbefaling
Når vi har modtaget og gennemgået tilbuddene, præsenterer vi dem i et struktureret og letforståeligt sammenligningsgrundlag. Vi rådgiver aktivt og ærligt omkring fordele, ulemper og anbefalinger — baseret på langt mere end pris alene.
- 06
Implementering og rådgivning
Vi varetager al kontakt og koordinering i implementeringsfasen og sikrer, at policer oprettes korrekt og i overensstemmelse med det aftalte. Men samarbejdet stopper ikke der. Vi følger din virksomhed løbende, rådgiver ved ændringer i driften og sikrer, at dit forsikringsprogram hele tiden er opdateret.
Du har direkte adgang til os — uden om sluser, afdelinger og skiftende kontaktpersoner.
Få et uforpligtende tjek af dine forsikringer
Tænker du, at der måske er plads til forbedring i dine forsikringsaftaler? Så lad os tage første skridt — helt uforpligtende. Hos os får du ikke salgsretorik, men reel rådgivning med dine interesser i centrum.
- Du får gennemsigtig og ærlig rådgivning helt fra start
- Vi analyserer dine behov og sammenligner med markedet
- Vores mål er bedre dækning, skarpe priser og færre overraskelser
Vi er med dig — fra første møde og mange år frem.
